Turrapport
Perfekt kombination af familieferie og fuglekiggeri.
Overskriftens påstand er ikke høstet ved egen erfaring, men er en nøgtern vurdering af de muligheder, der foreligger, hvis farmand gerne vil se på fugle, mens den øvrige familie hellere vil bade og sole. Kort sagt Mallorca er det ideelle feriemål med fugle, badning og soldyrkelse på programmet. Fuglekiggeren kan stå tidligt op og benytte de "ubrugte" klare kølige morgentimer. Komme hjem i pæn tid og spise morgenmad sammen med den øvrige familie. Springe i swimmingpoolen, lege med ungerne, dase i solen og måske få sig en lille drink på hotellets terrasse i de varmeste timer på dagen, for hen under aften igen at fatte kikkerten.
"Ja, ja, det er godt med dig, siger den skeptiske, som med Mallorca kun forbinder masseturisme og grisefester. Er der overhovedet noget at se på Mallorca?, fortsætter han." Dertil er der kun et svar. Et rungende JA! Og det kommer af egen erfaring.
De Baleariske øer.
Balearerne består af en serie øer i Middelhavet beliggende tæt ved det spanske hovedland. Hovedøen er Mallorca med hovedstaden Palma. Derefter følger i faldende størrelse Menorca, Ibiza og de to småøer Formentera og Cabrera. Bortset fra Menorca, som rent geologisk er meget ældre, består øerne af limsten dannet i juratiden (dinosaurernes glansperiode) for ca. 200 - 150 millioner år siden. En gullig sten, som overalt præger byggeriet i landsbyerne og stengærderne i landskabet. Det nordlige Mallorca rummer dramatiske bjerglandskaber, der når sine største højder i Puig Major med 1436 m. Kystlinien her består af høje klipper, der nogle steder falder brat 300 meter mod havet. I kontrast er den sydlige del af øen relativ flad og frugtbar. Her findes frugthaver med mandeltræer, figner og citrus.
Botanisk set er øerne interessante året rundt, spændende fra alpine vækster til frodige skove i dalene. Takket være øernes tusindårige isolation fra fastlandet, er der flere endemiske arter, hvilket også gør sig gældende i krybdyrenes rækker.
Albufera Nationalpark.
Men det var jo fuglene, denne artikel, skulle handle om, så hvorfor ikke tage af sted? Den opfordring tog jeg til mig, da Ole Krogh ringede halvandet døgn før flyafgang og spurgte, om jeg ville med. Flyrejse og uspecificeret hotelophold i en uge for i alt 1300, kr. kunne jeg ikke stå for. Så den 29. marts ankom vi til hotel Laguna i byen Alcudia på den nordlige del af øen kun 5 km fra Albufera Nationalpark -et af Mallorcas fineste fugleområder. Det ca. 15 kvadratkilometer store vådområde, som rummer rørskov , åbne lavvandede søer, sandbanker og salinaer, er nu beskyttet af såvel balearisk lov som EU's Fuglebeskyttelsesderiktiv. Dermed er truslen fra en stadig stigende turiststrøm, der kræver nye landvindinger til hotelbyggeri, gledet over, og miljøforkæmpere fra ind- og udland kan ånde lettet op, og fuglelivet i alle dets facetter kan udfolde sig frit.
Her tilbragte vi knapt tre dage dels med at fotografere, når vejret og lyset tillod det og fuglene var medgørlige, dels med almindelig fuglekiggeri. Og hvilke fugle kan man så se? Allerede kort før indgangen til parken ved den såkaldte "Orange Bridge", som fører over den nordlige afvandingskanal, bliver man opmærksom på "Hejretræet" med ynglende Ko - og Silkehejrer. Tidligt på dagen ligger det i fint medlys, og da er fuglene mest aktive. Her så vi også Nathejre. Og andendagen fløj en Hellig Ibis í en flot bue rundt om træet, var i få sekunder et flyvende næsten hvidt kors mod den blå himmel, hvorefter den forsvandt ud over rørskoven, som i øvrigt byder på endnu et par hejrearter, nemlig Dværghejren, hvoraf der skulle være over 100 par, samt Purpurhejre med ca. 50 par. Sidstnævnte så vi ofte, men Dværghejren, som er frustrerende sky, så vi kun i et glimt, da den fløj over stien. Også Tophejre kom på listen.
Efter et par kilometers vandring med over to meter høj rørskov på begge sider, pludseligt syngende Cettissangere og "tsip-tsip-tsipende " Cistussanger i næsten konstant flugtsang over vore hoveder, kom vi frem til åbent vand. Her har man bygget et fugleskjul, hvor man med stort udbytte godt kan tilbringe en times tid eller mere. I det flade vand fouragerede Stylteløber og præstekraver. En Silkehejre havde indtaget en tilsyneladende fastfrosset stilling med sit dræbernæb rettet mod den blanke vandflade. På vandet svømmede en del Rødhovede Ænder, Knarand med flere par og Gråand med ællinger. En enlig Skestork stod på modsat bred og pudsede sig. Nu og da kunne vi skimte en Sultanhøne, mens Sort Ibis optrådte med hele tre eksemplarer. I buskene og træerne bag skjulet så og hørte vi Sorthovedet Sanger, Sydlig Nattergal, Sortstrubet Bynkefugl, Hærfugl og Rødhovedet Tornskade.
Nogle hundrede meter længere ude ad stien finder man et højt plateau, hvorfra man har udsigt over hele reservatet. Her blev vi på tredjedagen igen underholdt af Drosselrørsangeren, mens op til 20 Eleonorafalke fouragerede over bjergene længere nordvest på. "Lige ankommet" betroede en kender af området os. Da pludselig dukkede et par Ådselgribbe op ude over sumpen og styrede til stor begejstring for alle lige mod os, kort efter fløj en Rørhøg forbi i modsat retning, og de første Mursejlere var særdeles aktive. Det var også på denne dag, den Hvidhovedet And lod sig se i en af kanalerne og Tamarisksangeren fløj pendulfart fra bred til bred kun synligt i korte øjeblikke.
Det blev også tid til korte eller længere besøg ved salinaerne i den sydlige del af reservatet. Her kunne vi hver gang være sikker på Hvidbrystet Præstekrave, som næsten havde fast plads. En nyhed for stedet var et par Fjordterner, som muligt ynglepar.
Nordvestkysten og bjergområderne.
Klippekysten i det nordvestlige Mallorca er noget ganske andet end turistsiloerne i den sydlige del af øen. Limstensklipper, der dropper lodret i havet giver kun plads til få strande og dermed ikke de store muligheder for badegæsterne. Men det afholder naturligvis ikke turisterne fra et besøg. Så derfor kan trafikken til de mest besøgte områder ofte være tæt, hvorfor det anbefales at være tidligt ude på dagen, hvis man vil have det lidt for sig selv. I dramatiske hårnålesving kører man gennem landskaber, der i former, farver og blomsterpragt let kan måle sig med områder i hovedlandet.
Et af målene er Cap del Pinar på halvøen, der strækker sig i nordøstlig retning fra Port D'alcudia. I dag kan man ikke længere kører ud til fyret, så man må parkere ved hotel Victoria og gå resten, hvis man orker det. Hotellets restaurant serverer i øvrigt en glimrende kaffe, som man i selskab med Klippesvale og i heldigste tilfælde Dværgørn ,kan nyde på terrassen. I skoven så vi hjemlige arter, som Skovsanger, Grå Fluesnapper og Rødhals. Også sommerfugle som Tidselsommerfugl og Skovrandøje - sydlig race- var på vingerne.
Et andet af målene er Formentor halvøen nordøst for Port de Pollenca. Her gjorde vi efter en smuk køretur med blandt andet Eleonora Falk, Blådrossel og Sortstrubet Bynkefugl i kikkerten en tidlig morgen holdt helt ude ved fyret. Mellem det dybblå Middelhav under os og en næsten ligeså blå himmel med få skyer over os så vi Kuhls Skråpe i konstant svæv over bølgetoppene. En imponerende tilpasning til livet på havet. En del skarver fiskede under os og over bjergene på modsat bred lød ravneskrig.
Lige nord for Port De Pollenca gik vi i middagsheden ind i Bóquer Valley i håb om at finde Sardinsk Sanger. En lille sanger, der i form minder meget om Provencesanger, men som kun har en meget begrænset udbredelse på nogle øer i Middelhavet. Indgangen til dalen kan være lidt svær at finde, og ved indgangen tøver man lidt, da man skal passere privatområde via en låge. Dalen er vel afmærket og fører frem til Cala Bóuqer helt ude ved kysten. Desværre gav anstrengelserne ikke resultat. I det hele taget var dalen utrolig fugletom denne dag. Efter anvisning af et par kvindelige ornitologer prøvede vi samme dag at finde sangeren i baglandet ved havnebyen Sant Vicenc, men trods flere forsøg lykkedes det ikke for os, at finde "nåleøjet" til højdedragene bag byen. Næste dag gav Oles ihærdighed imidlertid resultat. Derom senere.
Dagen begyndte med en pragtfuld køretur til Cuber fra Alcudia over byerne Pollenca og Luc. Ved det 634 meter høje bjergparti Massol gjorde vi holdt og fulgte i kikkerten to Dværgørne på vej i nordøstlig retning. Cuber er et yndet udflugtsmål for lokalbefolkningen. Under fyrretræernes skygge bliver der grillet, tændt bål, spist og drukket samt lyttet til musik for fuld udblæsning. Men ikke mange finder vej til stierne forbi vandreservoiret og videre ud gennem dalen.
Igen var vores timing uheldig set i forhold til middagsheden. En stille siesta under træernes skygge ville ha' tjent os bedre, men tiden skulle udnyttes. På afstand blev vi straks opmærksom på et utal af Middelhavssølvmåger, der lå på vandet, og efter nogle forsøg på at fotografere Markpiber, kom der pludselig gang i fuglene. Over 2000 Middelhavssølvmåger gik på vingerne. Noget måtte have skræmt dem. Og ganske rigtigt. En Fiskeørn indtog arenaen i de næste fire til fem minutter. I søgende flugt tog den turen nogle gange frem og tilbage over søen, uden dog at fiske en eneste gang. Senere kom mågerne tilbage. I kontrast til de hvide fugle fløj 12-15 Ravne skrigende gennem dalen, og over den nordlige bjergkam svævede et par Munkegribbe. Også her havde vi Dværgørn. Desværre var der ingen Stendrossel. .Cuber skulle især være godt ved faldvejr i træktiden.
På turen tilbage skulle forsøget med at finde Sardinsk Sanger ved byen Sant Vicenc genoptages. Det tidligere omtalte "nåleøje" til baglandet viste sig at være en meget beskeden og tilsyneladende skrøbelig bro. Ole, der kan køre alle steder, havde ingen betænkeligheder ved at forcere broen, og det gav resultat. Helt oppe ved en cirkelformet parkeringsplads gjorde vi holdt, og den første fugl, vi blev opmærksomme på, da vi trådte ud af bilen, var Sardinsk Sanger. I korte øjeblikke hørte vi også dens sang. Er man interesseret i en nærmere beskrivelse af ruten, kan den fås ved henvendelse til forfatteren.
Dagen sluttede med at fotografere Audouins Måge på stranden kort før Alcudia.
Salinaerne ved Bayons de Saint Johan.
Selv om de bedste fuglelokaliteter på Mallorca findes i den nordlige del, så er et besøg ved salinaerne lidt nord for Cap de ses Salines, øens sydligste punkt, absolut et besøg værd. Og da øens udstrækning i nord - syd retning kun andrager ca. 60 km er det en smal sag at indlægge et dagsbesøg her ved de mange saltbassiner sydvest for byen Ses Salines. Et hold engelske ornitologer, som vi var stødt på tidligere, var allerede aktive, da vi kom frem, og kunne berette om Braksvale. Heldigvis viste fuglen sig igen, og på vores tur videre ud langs bassinerne kunne vi notere nye turater som:
Hvidklire, Klyde, Brushane, Stor Præstekrave, Alm. Ryle og Vandrikse. Der gik også rygter om Sort Stork, men vi så den ikke.
Til gengæld fik vi en stor oplevelse med Rødhøns på vej ud til fyret på Cap de ses Salines. Vejen går gennem et tørt makipræget landskab med blomstrende Cistus i vejgrøfterne, og åbne arealer veksler med tæt nåleskov. Det var netop ved sådant et åbent areal med sandet hjulspor, vi ved et tilfælde løb ind i ikke mindre en fem Rødhøns. Her kom digiscoping til sin ret. På fin afstand kunne vi, uden at fuglene tog notits af vores nærvær, få gode billeder af dem i forskellige situationer og omgivelser.
Slet så let var det ikke at fotografere Balearisk og Kuhls Skråpe, der i flere eksemplarer fulgte fiskekutterne på deres vej rundt om kysten. Men Ole var ihærdig. Og tro mig, det lykkedes virkeligt for ham at "fange" fuglene i kikkerten og at eksponere i rette øjeblik. Selv var jeg optaget af strandes plantevækst med blandt andet store eksemplarer af en art hornskulpe. En slægtning til Strand-Hornskulpe, der i øvrigt er meget sjælden i Danmark og kun findes i Nordjylland.
Med disse sidste indtryk fra turistøen Mallorca gik turen til biludlejningsbureauet, hvor vi måtte erlægge den beskedne sum på ca. 800 kr. for leje af bil i 6 dage + ca 200 kr til meget billig benzin. Så alt i alt er det , specielt hvis man har mulighed for at rejse med kort varsel, økonomisk meget overkommeligt at lave en fugletur til Mallorca. Og da det tillige, som omtalt i indledningen, er muligt at kombinere badeferie med fuglekiggeri, kan det stærkt anbefales at lægge ferieplaner for en tur til Balearenes største ø. Rent fuglemæssigt er der mere at se, end teksten her giver udtryk for. Den skal mere opfattes som en appetitvækker.
Se mine billeder fra Mallorca på Pbasen
|
